Mazda viser flot konceptstudie
Det er Mazdas første kreation under den nye design-filosofi, oplyser designchef Ikuo Maeda, med mere atletiske og sportslige linier, som han mener startede med Mazda2 og 6, Nagara konceptbilen samt Mazda5.
De fire designstudier, som Mazda råder over, ligger i hjembyen Hiroshima og Yokohama, nord for Frankfurt og i Irvine, Californien. Centrene arbejder sammen om at skabe modeller, som ikke ligner konkurrenternes, og det må man sige, at de har gjort udmærket.
Den nye Shinari har plads til fire i kabinen og er firedørs, men ellers er der ikke mange specifikationer endnu. Det kunne være fremtidens Mazda RX-8 eller 9.
Mazda har haft et flot 2010 med en fremgang i den japanske produktion på 47 procent indtil udgangen af juli, et salg på hjemmefronten på plus 28 procent og en øget eksport med over 48 procent. Produktionen uden for Japan er steget 70 procent. Globalt nåede produktionen op på små 800.000 enheder i årets første syv måneder.