23948sdkhjf

Japansk spansk dieselduel

Det to biler i denne test er begge med dieselmotorer i den populære lille mellemklasse, men meget forskellige.
Toyota Auris 1,4 D-4D er den nyeste model fra verdens største bilkoncern i Japan, mens konkurrenten Seat Leon 1,6 TDI EcoMotive er den nyeste fra VW’s spanske datterselskab. Bilerne er meget forskellige i layout og tankegang.

Toyota Auris 1,4 D-4D koster fra 197.084 kroner, mens testbilen, med en del udstyr såsom navigation, metallak med mere, ryger op på 267.448 kroner. Navigation ville jeg undvære og købe et mobilt anlæg for at undgå afgiften. Seat Leon 1,6 TDI EcoMotive koster 256.900 kroner, mens 1,2 TSI benzin koster 226.900 kroner, også med 105 hk, men testbilen kører længere per liter.

De to modeller fra henholdsvis Japan og Spanien er næsten lige store, femdørs hatchback og veludstyret med multijusterbart rat med radiobetjening, aircondition, el-ruder, el-varme i forsæder og hele sikkerhedspakken. De syder af kvalitet. Derom ingen tvivl, og de kører, som de skal, i den populære Golf-klasse med gode siddepladser for og bag og fin komfort undervejs.

Toyota Auris er netop introduceret som hybrid. Materialet var ikke fyldestgørende omkring de to modeller, heller ikke på de to selskabers hjemmeside. Der manglede flere oplysninger, blandt andet CO2 udslip, der må være ekstremt lavt i Seat Leon som basis for den lave årlige afgift.

Seat Leon 1,6 EcoMotive

Efter at have kørt en uge i Seat Leon EcoMotive må konklusionen helt klart være, at der burde køre langt flere af disse biler. Den samme konklusion kom fra fruen i huset, som altid er med i test af nye biler – vi mænd ser ikke altid det, kvinderne ser og oplever i nye biler. Seat Leon EcoMotive kan derfor udnævnes til en af årets store positive overraskelser.

De 105 hk gør det udmærket, men gearingen skal man nok vænne sig til. Først fra 80-85 km/t trækker den jævnt i femte gear. Systemet fortæller ganske vist føreren, at der skal skiftes til femte gear ved cirka 70 km/t, men det er for tidligt, hvis den ikke skal sejtrække og hive efter vejret. Den er meget højgearet for at spare på omdrejningerne og de dyrebare dråber, og det gør den flot.

Seat lover 26,3 kilometer per liter i bilen med start/stop mekanisme. Vi kom ud med 18,8 kilometer - langt fra det lovede, men alligevel ok i en ny dieselfamiliebil med plads til de meste. Den årlige afgift beregnes efter fabrikkens egne opgivelser. Det var måske snart på tide, at lovgiverne finder ud af, at de alt for høje forbrugsværdier intet har med virkeligheden at gøre, men for Seat-ejere en den lave afgift en fordel, se venligst skema.

Toyota Auris 1,4 D-4D

Toyota Auris er cirka i samme størrelse, men det virker alligevel, som om man kommer ud i en helt anden type bil. Her er sekstrins transmission, og Auris virker lige så gennemført som Seat Leon.

Motoren yder 90 hk, og de 15 hk mindre end hos Seat Leon er mærkes ikke i det daglige, på grund af de meget høje gearing i Seat Leon, som er mere almindelig i Auris. Den trækker i sjette gear fra kun 60 km/t, så denne gearing er en fordel med for eksempel en campingvogn på krogen.

Toyota lover et gennemsnit på godt 20 kilometer literen, vi kom ud med 16,2. Designet er kantet og måske ikke tidssvarende, men det er en smagssag. Her er Toyota ikke rigtig med på noderne - endnu. Ingeniørerne og ledelsen tænker for konservativt.

Det store panel i kabinen foran virker desuden for dramatisk, og sikkerhedsselerne var svære at få fat i.

På ét punkt er Toyota dog førende på kloden. Prius Hybrid er solgt i mere end to millioner enheder, og nu kommer Auris med samme teknologi. Her bør bilforhandlere og kunder huske, at hybrid kun er en fordel med meget bykørsel på el-motoren og med brug af Stop/Start mekanismen. Og at dieselbiler helst skal køre langt ofte for at undgå tilsodning af dyser med mere.

Toyota Auris er et oplagt emne til de mange Toyota fans, mens Seat Leon i testversionen er mere ukendt, men dog syder af spansk temperament med tysk teknologi. Leon vinder helt klart i denne sammenligning på smart design og super økonomi, selv om motoren er større og lidt kraftigere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062