Den nye Volvo S60 serie er landet
Den store forhandler Vestergaard i Odense kunne oplyse på præsentationsdagen, at der allerede var solgt flere enheder af serien, før kunderne har set nyheden. Både foran og bagfra er den nye model lidt anonym og som forventet i Volvo-familien - uden den specielle hæk, som forgængeren diskede op med. Dog er den kønne og sportslige stationcar-udgave V60, som skandinaviske motorjournalister netop har prøvekørt i Italien, skabt med et spændende nyt hæk- og baglygteparti. Den har premiere i Danmark midt i november.
Volvo lancerer fra efteråret to nye 1.6 liters firecylindrede GTDi benzinmotorer, T3 og T4, med den nyeste indsprøjtningsteknologi, der yder fra 150 til 180 hk. De er konstrueret med henblik på høj ydelse, og lavt brændstofforbrug. Begge versioner får sekstrins manuelt gear eller automatgear med Stop & Start. T4 har dobbeltkobling, og vanen tro kan de køre på bioethanol, E85.
Midt i maj 2011 kommer en DRIVe version med 115 diesel hk og fornem brændstoføkonomi, der loves et gennemsnit på 23,3 kilometer per liter, med et CO2 udslip på kun 115 g/km.