For dyrt at privatlease
Privatleasing er stadig dyrt og uegnet til kilometerkrævende bilister, der bruger privatbilen på jobbet mod at få kørepenge, mener Business Danmark.
- Privatleasingen sker ganske enkelt på ringere vilkår end erhvervsleasingen. Og prisforskellen bliver kun endnu større, hvis man kører 40.-50.000 kilometer om året, forklarer Lars Bundgaard, der er nyvalgt formand for trafikudvalget i sælgernes interesseorganisation, Business Danmark.
En anden barriere mod privatleasing er, at bilisten kan blive overrasket af uforudsete udgifter, når bilen afleveres til leasingselskabet igen. Her gennemgås bilen med en tættekam og man skal afregne hver lille skramme på bilen, påpeger foreningens tidligere trafikpolitiske formand, Børge Agerbæk, som har selv har stået i situationen.
- Da jeg afleverede min leasede bil, kom firmaet af med 12.000 for reparationer på en bil, som jeg syntes var i god stand. Disse usikkerheder gør, at mange vælger at købe en bil, der er lidt brugt, enten som demo eller med et lavt kilometertal på 10-15.000 kilometer, så den første afskrivning er raget af bilen, siger han og anbefaler at man sikrer sig en uvildig gennemgang af bilen efter leasingperioden.
44 procent af medlemmerne i Business Danmark bruger egen bil på jobbet i stedet for firmabil. Flertallet af dem køber en ny bil og 40 procent vælger en bil på brugtvognsmarkedet frem for en leaset bil.
Med Business Danmarks bilprogram kan man teste, om det er billigst at bruge egen bil eller firmabil på jobbet: http://www.businessdanmark.dk/Lon-skat-o...