Mål om ens reparationstider i hele Europa
I forbindelse med IFL-emnet blev der blandt andet diskuteret tiderne i Audatex, som i Danmark er grundlag for Autotaks systemet. I IFL samarbejdet har man i mange år arbejdet med at få dokumenteret og rapporteret for lave reparationstider samt manglende dele og områder i programmet. IFLs målsætning er, at alle reparationstider er ens i hele Europa. IFL vurderer, at det er tvingende nødvendigt, at så mange værksteder som muligt fra de enkelte lande indrapporterer for korte reparationstider eller fejl og mangler, oplyser direktør Thomas Krebs fra SKAD i Danmark, der ligeledes var til stede ved mødet for at etablere et tæt samarbejde og arbejde for et medlemskab af IFL.
Øvrige emner på mødet var deltagelse ved ydelserne af det tyske Eurogarant AutoService AG, konsekvenser af Euro 5 og 6 for karrosseriværksteder samt AIRC sager, herunder AIRC reparationstips og politisk arbejde.