23948sdkhjf

Højere grænser for køretøjslys

Nye regler for fjernlyslygters samlede lysstyrke er på vej, oplyser Trafikstyrelsen efter Motor-magasinets omtale af ændrede LED-lygter fra Hella i nummer 34 side 22. Bekendtgørelsen "Detailforskrifter for køretøjer" vil med næste revision til april 2011 blandt andet indeholde nye bestemmelser om fjernlyslygters samlede lysstyrke, hvoraf det vil fremgå, at lysstyrken øges fra 225.000 candela til 300.000 candela.

Lysstyrken vil have en referenceværdi på 100, idet 1 enhed svarer til 3000 candela. Den tidligere samlede referenceværdi var 75.

En EF-/ECE-godkendt fjernlyslygte vil være mærket med den referenceværdi for lysstyrken, som optræder ved anvendelse af den EF-/ECE-godkendte lampe, som lygtefabrikanten har specificeret.

I forbindelse med montering af supplerende fjernlyslygter vil det således være nemt at sikre sig, at reglerne er overholdt, ved en simpel sammentælling af referencetallene for fjernlyslygter, der kan lyse samtidigt.

Indtil den nye bekendtgørelse træder i kraft, skal man være opmærksom på, at den nye samlede lysstyrke kun vil være tilladt, når den komplette fjernlyslygtemontering enten er omfattet af bilens EF-standardtypegodkendelse eller er godkendt ved en EF-/ECE-godkendelse af lygtemonteringen, understreger Trafikstyrelsen. Dermed er det næppe sandsynligt, at man vil kunne montere eksempelvis Hellas nye lygter inden april næste år.

Nye fælleseuropæiske regler for lygter og lamper på vejkøretøjer bliver i øvrigt ikke længere udstedt i form af EF-direktiver men erstattes af modsvarende ECE-regulativer eller ændringer hertil på det enkelte lygteområde.

De nye regler for fjernlyslygters samlede tilladte lysstyrke er derfor anført i Revision 6 af 14. juni 2010 til ECE-regulativ nr. 48, punkt 6.1.9.1 og .2. Regulativet kan læses på link http://www.unece.org/trans/main/wp29/wp2...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078