23948sdkhjf

Rallysprint i Fårvang fredag aften

Fredag aften den 13. august afvikles 32. udgave af rallysprintet Tvilum-Scanbirk Rally Show i Fårvang. Løbet tæller hverken til DM eller noget andet mesterskab, men alligevel er en sejr meget eftertragtet.

Rallyet er et af de mest traditionsrige i dansk rally sport, når man ser hvem der deltager, og ikke mindst de tidligere vindere. Mesteren Ib Kragh fra Juelsminde vandt i 2005, og i år deltager han med en ny rap bil, Fiat Grande Punto S2000 – og runder i øvrigt de 43 år samme dag. Dagen efter skal han deltage i Yokomoha Cup løbet ved Randers. Kun to uger før næste DM-afdeling i rally.

- Bilen skal helst tilbage i ét stykke, men selvfølgelig vil det være en kærkommen fødselsgave med en sejr, fortæller mekanikeren fra Juelsminde.

Der bliver kamp til stregen med de andre tophold på deltagerlisten. Blandt andet Brian Madsen, Slagelse, der vandt i 2007 og 2008 i en mindre Peugeot 106, men nu er det en kraftigere bil med træk på alle hjul i S2000 klassen, samt den forsvarende Danmarksmester Christian Jensen, Ans, og Karl-Åge Jensen, Viborg, begge i Peugeot 207 S2000. Karl-Åge Jensen har vundet de første to DM afdelinger.

Tvilum-Scanbirk Rally Show plejer at trække masser af tilskuere, og for deltagerne er det en god generalprøve på næste DM rally, der afvikles den 3.-4. september ved Nykøbing Falster.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078