23948sdkhjf

Den pæne tone

- Må vi foreslå, at De indbetaler lidt ekstra i moms og afgifter for opgaver De har udført i 2007 og som vi først har vejledt Dem i, regnskabsmæssigt var korrekt, men nu har vi altså ændret mening – med tilbagevirkende kraft og derfor vores forslag om, at De inden 20 dage lige ryster op med en kvart million.

Ovenstående er essensen af, hvad ophugger Finn Skytte og flere andre ophuggere heraf flere medlemmer af foreningen Dansk Autoophug, DAG, kunne læse i et brev fra Skat omkring 10. august i år.

Man kan ikke sige andet end, at tonen er sober, selvom meningen vil ryste de fleste. Skat tilbyder endda uden videre at sende et girokort, hvis ophuggerne også synes om forslaget.

Det tror vi her på Motor-magasinet ikke, at de gør, og det har vi da også fået bekræftet hos Finn Skytte og DAG.

Det er grotesk, at et departement, som de offentlige væsener som Skat så nydeligt kaldes, kan ændre regler med tilbagevirkende effekt.

Nu gør væsenerne ikke den slags uden at have politisk opbakning, læs gerne ministerens opbakning. Det gør det vanskeligt at udpege en synder og adressere sin harme det rigtige sted hen. For ministre skifter job med en hast, der ville virke mistænkeligt på et CV ude i det rigtige erhvervsliv.

Det virker også som regelsjusk, at §§ først bøjes og hvis det ikke skaber klarhed, så ændres de, administrativt eller via Folketinget.

Men det skal autobranchen åbenbart vænne sig til – eller skal de ikke.

Naturligvis skal de/vi ikke det. Uanset om fabrikanter, importører, bilsælgere, værksteder i forskellige nicher, ophuggere, reservedelsforhandlere og –fremstillere konkurrerer til hverdag ude i virkeligheden, så er der mange områder, hvor branchen har fordel af at stå skulder ved skulder. Det gør man allerede i brancheorganisationerne, men også de områder, hvor der er flere organisationer indenfor samme område burde man kunne se fællesskabets fordele.

Tilsvarende burde frie fugle og organisationer strække sig ud over småtrakasserier og virke sammen, når væsenerne spyr ild.

Skat viser vejen med den pæne tone – den må vi også kunne have indbyrdes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062