23948sdkhjf

Uafhængig fagmesse åben

Stribe af faglige indslag på AutoTeknik i Odense torsdag til lørdag den 26. til 28. august.
- Vi har været utroligt meget igennem, og det har været op ad bakke, både i autobranchen og andre brancher. Vi er stolte over, at I udstillere har valgt at satse på AutoTeknik og investere i fremtiden, idet jeg tror på, at vi er på vej ind i en ny tid.

Med disse ord åbnede adm. direktør Peter Fredgaard AutoTeknik 2010 i Odense Congress Center torsdag morgen den 26. august.

Videre takkede han for samarbejdet med en lang række brancheforeninger i autobranchen og konstruktivt samarbejde i messekomiteen og hæftede sig ved rækken af "kicks" på AutoTeknik i form af et miniseminar, faglige pitstop, messeauktion, fotokonkurrence, køresimulator, taekwondo-kick ved søstrene Lents med meget mere.

Han gav straks ordet videre til et seminar, hvor et panel bestående af René Mouritsen fra Toyota, Jens Andersen fra Peugeot, Erik Morsing fra GM og Søren Wiberg fra E-packed i Sorø diskuterede elbilernes fremtid i Danmark, udspurgt af de to motorjournalister Jon Arskog og Morten Dam.

Hybrid er sagen

Debatten kom i vid udstrækning til at handle om hybridbilerne. Søren Wiberg fra det lille danske firma E-packed, der ombygger Opelmodeller til ren eldrift med General Motors Danmarks som interesseret iagttager sagde på seminaret:

-Vi har elbilen, der kan køre 120 km på en opladning, lades op på to timer og købes hos en Opel-forhandler.

Men hos de globale konkurrenter ser man elbilerne som en lidt fjernere fremtid.

Som Jens Andersen sagde:

- Jeg tror ikke, at én teknologi vil sejre. Hybrid plug-in-biler er en brobygger til den rene elbil. Samtidig skal både mobilitet og køreoplevelse være til stede, ellers vil vi aldrig vinde.

Racerkørere gav den gas

Bagefter gav landets bedste rally- og racerkørere den gas på to racingsimulatorer, og her handlede det ikke om miljø, men om at komme først.

Udstillingsgæsterne stod i kø for at slå de tider, som de to WTCC-kørere Michel Nykjær og Kristian Poulsen samt rallyesserne Michael Pedersen og Ib Kragh havde sat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093