23948sdkhjf

Skudt noget over målet

- Der er tale om en mistolkning af reglerne, når Allan Hansen kalder direkte gasbrændere for ulovlige, siger kollega i branchen.
Motor-magasinet har talt med direktøren af et stort ventilationsfirma. Vedkommende, der ikke ønsker sit navn frem i forbindelse med Allan Hansens indlæg, deler bestemt ikke dennes opfattelse af, at gasbrændere i indblæsningskanalen til en sprøjtekabine udgør et sikkerhedsmæssigt problem.

- Og Allan Hansen tager i al fald fejl, hvis han tolker Arbejdstilsynets bekendtgørelse, som han tilsyneladende gør, siger vedkommende.

Ifølge Allan Hansen er problemet, at forbrændingen i gasbrænderen udvikler en forurening, som føres direkte ind i sprøjtekabinen, ligesom opvarmningen reelt sker via åben ild direkte i ventilationskanalen og derved udsætter medarbejderne for en unødig påvirkning.

- Men det passer ikke. Indblæsningsluften fra en direkte gasbrænder ligger på omkring 7-8 ppm og ligger derfor langt under grænseværdien, som er 30 ppm. Under tørring kommer vi op på max 18 ppm, men så er der heller ikke personale i kabinen, siger direktøren og tilføjer:

- Prøv i øvrigt lige at se den tabel (fig.1), jeg har over gadeforureningen i København. Den viser en ppm på 495. (se tabellen)

Direktøren mener også, at det er noget af en overfortolkning, når Allan Hansen henviser til Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning’s §§ 34 og 36.

- "Efter Arbejdstilsynets opfattelse er det ikke frisk luft, når luften bliver forurenet af forureningsprodukterne fra gasbrænderen", konkluderer Allan Hansen. Men hvor har han det fra, hvor står det? Luften i vores sprøjtekabiner er renere end den udefra, spørger han.

Direktøren har kendskab til en stor kemisk virksomhed, der benytter direkte gasbrændere til at tørre og rense sine produkter og metoden anvendes også i USA, hvor der er langt strengere krav, end man har i Danmark.

- Det ville de jo ikke gøre, hvis brænderen forurener. Som det ses i faktablad (fig. 2) bruger man direkte gas til at rense luften med, ikke forurene den. Så det ovenforstående er noget værre vås og et udslag af uvidenhed, mener direktøren.

Heller ikke Allan Hansens advarsel om eksplosiv atmosfære i sprøjtekabinen skulle skabe "en mulig risiko for eksplosion, da der bliver indført en tændkilde i form af gasbrænderen", anser han for at være særlig seriøs.

- Vi har solgt anlæg i 25 år, og jeg ved, at den type anlæg har været i brug i mindst 40 år, så jeg finder, at det hele er rimelig blæst op, siger han og tilføjer:

- Jeg synes, at det er mærkeligt, at Allan Hansen prøver at ulovliggøre direkte gasanlæg. Mig bekendt laver de (Ventherm, red.) selv nogle anlæg med direkte gasbrænding. Det, der er problemet, er at de ikke kører tilfredsstillende, og har ingen CO2-alarm indbygget.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089