23948sdkhjf

Solbil vinder design-præmie

BOcruiser med Glasurit-lak er kåret som verdens smukkeste solarmobil.
På Global Green Challenge, et kapløb for solarmobiler på 3000 kilometer på tværs af Australien, præmierede arrangørerne BOcruiser med design-præmien. Så nu kan det firhjulede køretøj betegne sig selv som Verdens smukkeste solarmobil.

BOcruiser kommer fra den tyske ingeniørskole, Fachhochschule Bochum, og er malet med Glasurit-lak.

Til BOcruiser havde holdet valgt en lakering i hvid - en farve, som symboliserer varighed og som ses hyppigere og hyppigere på gader og veje.

30 fremtidige ingeniører og deres professorer fra Fachhochschule Bochum stillede kravene til lakeringen.

Der skulle påføres så lidt lak som muligt for at reducere vægten og lakereren Rainer Lennartz valgte en High-Solid-2K-dæklak fra Glasurits Serie 22 til dette projekt.

- Halvandet lag lakering måtte være tilstrækkeligt, mens lakkens basisfunktioner såsom beskyttelse, holdbarhed og design måtte være opfyldt, fortæller han.

Til sammenligning forsynes ny bil som regel med fire lag lak (grunding, fylder, basislak, klarlak). Rainer Lennartz har kun bearbejdet en del af køretøjet med fylder og så påført Serie 22 i stedet for et 2-lags-system med farvet basislak og klarlak. Sponsorernes logoer blev lakeret på bilen med skabelon og forseglet med klarlak.

Derefter blev overfladen slebet og poleret.

- Denne slags påføring af logoer har jeg valgt i samråd med Fachhochschule Bochum, for at sikre, at kanterne af etiketterne ikke kan føre til lufthvirvler, fortæller Rainer Lennartz.

- Jeg havde fornemmelsen af at være med i Formel 1, siger han.

Pæn placering

BOcruiser opnåede en 12. plads i sit første kapløb – med en gennemsnitshastighed på 55 km/h og en maksimumshastighed på 100 km/h.

I 2007 havde forgængeren, SolarWorld No. 1, ligeledes lakeret med Glasurit-lak, også vundet design-præmien.

SolarWorld No. 1, som stadig kører på tre hjul, ligesom de fleste af de andre deltagere, deltog også i "Global Green Challenge" og opnåede selv en 9. plads i kapløbet.

Denne "top-10-placering" er lykkedes med en gennemsnitshastighed på 75 km/h regnet under hensyntagen til den samlede distance på 3.000 kilometer og en maksimumshastighed på 120 km/h.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082