23948sdkhjf

Parker og lad op

ChoosEV og Q-Park indgår landsdækkende aftale om ladestandere til elbiler i parkeringshuse.
Undersøgelser blandt elbilister verden over viser, at opladning af elbiler oftest sker i hjemmet eller på arbejdspladsen. ChooseEV og Q-Park vil derfor levere el og parkering i et samarbejde.

Derfor opretter Q-Park, der administrerer over 40.000 p-pladser landet over med mange af faste abonnementer fra firmaer og pendlere, nu særlige elbil-pladser med gratis strøm, så deres kunder kan parkere og oplade sin elbil.

ChoosEV lægger vægt på at folk ikke behøver at bekymre sig om, hvor de kan oplade elbilen når de overvejer at anskaffe sig en. De fleste elbiler, der kommer på gaden, medfører nye infrastruktur installationer og samtidig har ChoosEV allieret sig med Q-Park om at installere ladestandere i P-huse over hele landet.

På den måde sikrer ChoosEV, at elbilister i Danmark har adgang til et landsdækkende netværk af opladningssteder til deres elbil. Samarbejdet med Q-Park passer godt, da parkeringsselskabet i mange år har arbejdet fokuseret med en miljøstrategi og dette tiltag sender et tydeligt signal til omverden.

Intelligent ladning

- Vi vil gerne kommunikere alle vore grønne tiltag noget tydeligere til kunderne, og når man ser et Q-Park skilt, ved man, at der også findes miljørigtige ladestandere til elbiler, siger Country Director for Q-Park, Alex Pedersen.

Det er ikke nok, at man kan lade sin elbil hos Q-Park, det skal samtidig være miljørigtig opladning, hvorfor ChoosEV opsætter deres intelligente ladestandere i p-husene. Ladestanderne, ved hvordan der skal lades, hvornår der skal lades og hvor "grøn" strøm, der bliver fyldt i batterierne.

- Det er trygt og godt at have sin bil stående i et p-hus og samtidig giver det en række miljømæssige fordele for opsamling og videredistribution af strøm i nettet, hvis vi kan samle større mængder elbiler i "klynger". Samtidig går det kvikt at opsætte flere ladesteder i p-huse, hvorfor vi lynhurtigt kan følge med efterspørgslen efterhånden som der kommer flere elbiler ud på vejene, udtaler adm. dir ChoosEV Henrik Isaksen.

I første omgang er det Q-Park Nørreport, Vesterport og Lyngby Centrum hvor elbilister kan lade sin elbil, og flere p-huse over hele landet kommer til efterhånden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095