23948sdkhjf

Kasper H. Jensen vinder Nordisk Mesterskab

18-årige Kasper H. Jensen fra Foldager, der kører for Kosmic/PB Racing, har vundet det Nordiske Mesterskab i den største kartingklasse, Rotax Max Senior.

Sejren blev vundet ved årets største arrangement i Ikast. Måske nok ikke den store overraskelse, for det lå i kortene, at Kasper H. Jensen havde de bedste kort. Han havde nemlig gennem hele sæsonen før Ikast vundet 21 heatsejre i mesterskabsserien.

Men 49 andre duellanter var også mødt frem i Ikast for at slå det danske karting-es, og det gik ikke helt efter planene i Ikast. Først efter mange indledende heats, præfinale og den afsluttende finale kunne den rigtige vinder bestige præmieskamlens øverste trin.

Der var kun 3/10 sekund mellem de 20 hurtigste. Kasper H. Jensen manglede 5/100 sekund til poleposition. Han startede, som nummer fire. 50 kørere blev delt i fire grupper, der hver skulle gennem tre kvalifikationsheat. I det andet heat gik det galt for Kasper H. Jensen. I en lidt for aggressiv kørsel ind over en curb gik kæden i stykker, men i sidste heat kom opturen med en sejr.

I præfinalen startede han kun som nummer 14 - sæsonens dårligste startplacering - men præfinalen blev måske hans flottede heat i år med masser af overhalinger og udbremsninger af konkurrenterne. Kasper H. Jensen sluttede som nummer to efter Nicolaj Kristensen fra RS-Competion.

I finalen, med 34 deltagere, gik det bedre, efter at han havde overhalet Nicolaj Kristensen, der startede forrest. De sidste 22 omgange førte den nye Nordiske Mester Kasper H. Jensen. Målet blev nået.

Kasper H. Jensen er mekanikerlærling hos Koch Biler i Århus, som har hjulpet det unge talent godt på vej på karting-banerne. Efter nogle ugers ferie går turen til Genk i Belgien for at deltage i Rotax Euro Challenge, plus to DM-afdelinger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094