23948sdkhjf

Rustbeskyttelses sjov på havnen

Trods både heftig sommerregn og –blæst havde små 200 autofolk en fin oplevelse, da Dinitrol-kæden i mandags den 23. august havde inviteret deres kunder til en temaaften i Københavns Havn under overskriften "Hvordan kan du tjene flere penge på salg af rustbeskyttelse". Det foregik dels på det stolte skib Saga Queen med spisning ombord under sejladsen og dels efterfølgende i Dronnings Salen i Den Sorte Diamant.

Her gennemgik teknisk chef Mogens Vestergaard Hansen de mange gode argumenter for rustbeskyttelse i det danske klima, mens salgschef Henrik Bergsbo fra Dinitrol Danmark oplistede salgsargumenterne.

- De bilsælgere, der er gode til at sælge rustbeskyttelse, sælger det til over 50 procent af de solgte biler, fortalte han og oplyste, at foto-dokumentation af bilens undervogn på en cd-rom til kunden, som Dinitrol er ved at køre ind, er "et kæmpe salgsargument, som de, der er gået i gang med det, er meget glade for".

Aftenen blev sluttet af på underholdende vis, da makkerparret, racerkører Jason Watt, som har ageret kendt profil for Dinitrol gennem flere år, og Blærerøven Mads Christensen, causerede over biler, kvinder og skæbnen i al almindelighed. Det blev til en både humoristisk og tankevækkende duet.

Dinitrol afholdt et lignende arrangement på Silkeborgsøerne i juni.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078