23948sdkhjf

Har solgt 8670 nye biler

Boye Horsted, Horsted Biler, fylder 70 år søndag 29. august og kan samtidig fejre 40 års jubilæum med sit firma.
I 1969 blev advokat Bjarne Schødt den første kunde hos Horsted Biler. Han købte en »Saab 99« af Boye Horsted, husker Boye Horsted, indehaver af Horsted Biler.

- Jeg har kigget i bøgerne, og helt nøjagtigt kan jeg oplyse, at vi gennem årene har solgt 20.242 biler i alt - 8670 nye og 11.572 brugte, fortæller han til Ugeavisen Varde.

Han blev udlært som automekaniker hos Autoforum i Esbjerg i 1961. I 1963 blev han forretningsfører for Autoforums afdeling i Varde og i 1969 blev han tilbudt at komme med i Varde Centret, hvor der var plads til en ny autoforhandler.

I 1983 købte han Otto Villadsens Mazda-forretning på Håndværkervej 15 og her holder Horsted Biler til i dag.

Boye Horsted har været landsformand for Saab-forhandlerne i Danmark og bestyrelsesmedlem i andre forhandlerforeninger og diverse udvalg balndt andet D.A.F. - Danmarks Automobilforhandler Forening.

Reception fredag 27. august på Håndværkervej 15 fra kl. 13-17.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095