23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

KEVIN MAGNUSSEN, 17-årig McLaren Junior kører, vandt sæsonens tredje sejr i den tyske Formel 3 serie på tyske Lauzitsring. I weekendens anden afdeling blev han idømt en "drive through" straf for tyvstart.

EMIL BERNSTORFF, 17 år, kørte en tredjeplads hjem på Silverstone i kampen om MSA Formula Ford Championship. Det var danskerens første podieplads i det hårde mesterskab, og han satte samtidig ny banerekord for klassen. Løbet blev vundet af Josh Hill, søn af den tidligere Formel 1 verdensmester Damon Hill.

DTC OG DEN SVENSKE STCC-serie har et nyt koncept klar fra 2012, og allerede fra næste år køres i de to lande om et internationalt mesterskab. De to arrangører, Bob Huzell, STCC, og Peter Elgaard, DTC, lover kraftigere biler, lavere omkostninger og en stærkere miljøprofil. Det nye koncept præsenteres ved finalen i Scandinavia Touring Car Cup på Ring Knutstorp den 17.-18. september.

DEN 3. JUNI BLEV 20-årige Christoffer Biel Christensen, Vejle, kåret som Årets Mekaniker af Dansk Automobil Sports Union og Dansk Metal. Vinderprisen er en weekend som mekaniker for Porsche Super Carrera Cup i samme weekend, som Formel 1 kører på Belgiske Spa.

DEN FYNSKE DRAG BIKER Jesper Thiel har været en tur i Sverige på Mantorp Park. Den ene dag regnede det meget, så det er farligt at starte med 300 hk på baghjulet, oplyser Jesper Thiel, der fik en flot tredje med hurtigste tid på den tørre bane.

TREDJE AFDELING AF det sjællandske Yokohama mesterskab blev afviklet forleden i Tåstrup. Tim Svanholt, VW Golf, vandt foran Henning Søgaard, Ford, og Kenneth Kolbe, Peugeot.

CITROËN HAR DELTAGET med den nye DS3 RS i et rally i Irland. Det er uden tvivl modellen, som Citroën agter at benytte næste år i VM-serien, hvor reglementet ændres til 1.6 liters turbomotorer, og med træk på alle hjul. Sebastién Loeb har været med i udviklingen af den nye DS3 WRC version.

JAN MAGNUSSEN OG makkeren Johnny O’Connell, Chevrolet Corvette C6.R., kom ind på fjerdepladsen på Road America banen i den amerikanske Le Mans serie.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.169