Bilhus og auktion
Nyere brugte biler er varemærket, når Auto Forum Hillerød åbner i Hillerød 11. juni.
Auto Forum Hillerød bor til leje hos naboen, Chevrolet-forhandler NBC Biler.
Duoen er fuld af optimisme på vegne af Auto Forum Hillerød, der i øvrigt allerede er medlem af Danmarks Automobilforhandler Forening.
- Vi mener, at der er et marked for en bilforhandler, som udelukkende forhandler nyere brugte biler udelukkende med kilometer-garanti og overholdt service, forklarer Kenneth Pedersen.
Bilerne vil det nye bilhus blandt andet hente hjem fra Tyskland, Italien og Spanien i samarbejde med erfarne aktører. Dertil kommer salg af leasingbiler, ligesom Auto Forum Hillerød vil tage nyere brugte biler i kommission for private efter princippet "solgt eller gratis". Dertil er André Hansen og Kenneth Pedersen også i færd med at etablere en auktionstjeneste, Nordsjællands Bilauktion, som en pendant til de bilauktioner, som allerede i dag findes på nettet, men som fysisk befinder sig i god afstand af Nordsjælland.
Auktionen kommer senere på året, ligesom der også er planer om et automarked, hvor private kan udstille deres biler til salg. Det 500 kvadratmeter store hus skal også senere rumme eget værksted og klargøring. Indtil videre ligger værkstedet uden for huset.
André Hansen er oprindeligt udlært pladesmed, men har i flere år har kørt som autoriseret kloakmester med eget firma, Andrés Entreprenørfirma, fra Søsvinget i Hillerød. Firmaet driver han indtil videre fortsat ved siden af det nye bilhus.
Kenneth Pedersen, der selv har en baggrund som murer, forlod det fag for syv år siden. Siden da har Kenneth Pedersen var været bilsælger hos forskellige bilforhandlere i Nordsjælland. Han er født og opvokset i Hillerød og bor ligesom André Hansen også i Hillerød i dag.
Mere på www.autoforumhilleroed.dk