23948sdkhjf

Nedtælling til DM for mekanikerlærlinge

Regionsmesterskaber i Århus på torsdag den 11. november kl. 9-17. Alle er velkomne.
- Dagens mekanikerlærlinge bliver morgendagens faglærte mekanikere og dermed dem, som får ansvaret for bilerne. Om den fremtid tegner lys, kan man selv vurdere, når Aarhus Tech afholder regionsmesterskaberne for mekanikerlærlinge, siger Søren Rousing Glob, uddannelseschef for Center for autoteknologi i Århus.

Mesterskabet foregår på torsdag den 11. november fra kl. 9, og til vinderen kåres kl. 17. Adressen er Aarhus Tech, Øster Parkvej 2 i Højbjerg, og alle er velkomne.

Seks lærlinge fra Mercantec Viborg, Silkeborg Tekniske Skole og Aarhus Tech dyster hele dagen om titlen og dermed også om retten til at gå videre til DM for mekanikerlærlinge, som afholdes i Odense i januar 2011. Det er første gang, at Center for autoteknologi inviterer til regionsmesterskaber for mekanikerlærlinge.

Sideløbende med konkurrencen bliver der også mulighed for at få en køretur med fremtidens el- og hybridbiler – blandt andet en Toyota Auris HSD elbil, en Honda CR-Z hybridbil og en Citroen C1 elbil.

Danmarksmesterskabet for alle erhvervsuddannelser bliver arrangeret af SkillsDenmark. SkillsDenmark er en organisation, der består af erhvervsskoler og de faglige udvalg for de erhvervsuddannelser, der har deltagere med ved WorldSkills og EuroSkills – verdensmesterskaberne og europamesterskaberne for erhvervsuddannelserne. WorldSkills bliver afholdt hvert andet år med unge deltagere fra hele verden. Sidste gang var i 2009, hvor Calgary i Canada var vært. I 2011 afvikles WorldSkills i London. Mere på www.skillsdenmark.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141