Hurtigere levering i lakkæde
LAKflex er navnet på LAKexpertens nyeste koncept, hvor fleksibel levering tilpasset kundens behov er i fokus.
- Vores kunder har fremover mulighed for, at minimere udgiften til lånebiler til bilejerne og minimere tomgangstimer på pladeværkstedet og dermed øge værkstedskapaciteten. Med LAKflex bliver det populært sagt muligt at aflevere bilen om morgenen og få den igen sammen eftermiddag, forklarer kædechef Bo Søndergaard og forsætter:
- Konkurrencen i autobranchen er hård og et af de steder der kan være med til, at forbedre bundlinjen hos vores kunder er i forbindelse med leveringstiden. Ligesom vi gør meget for at optimere vores egen forretning, vil vi også gerne hjælpe vores kunder med at optimere deres, hvor vi kan, og dermed medvirke til, at de kan drive en sund forretning.
Samarbejde og fleksibilitet
Alle værkstederne i kæden er lokalt ejede, og det giver et stort lokalt engagement og tæt samarbejde med kunderne, påpeger Bo Kold Søndergaard og forklarer:
- Gennem de mange tilbagemeldinger der dagligt kommer til værkstederne, har vi fået et klar billede af, at der er mange penge at spare for vores kunder, ved et tæt og fleksibelt samarbejde.
Foruden fleksibiliteten og den lokale forankring er et af hovedpunkterne på menukortet hos LAKexperten netop kvalitet.
- Kvalitet er alt afgørende. Vores kunder skal aldrig være i tvivl om, at når de modtager et stykke arbejde fra LAKexperten, så er det i orden. Service har stor indflydelse på oplevet kvalitet. Vi tænker kvalitet bredt, så foruden godt håndværk er blandt andet landsdækkende garanti og samarbejde omkring optimering af workflow også en del af vores definition af kvalitet, forklarer Bo Kold Søndergaard.
Ny strategi
Det sidste halve år har LAKexpertens bestyrelse for alvor haft arbejdstøjet på. Hver en sten er blevet vendt og drejet gennem analyser, tests og procesoptimering, inden den fremtidige strategi er blevet fastlagt. Udover nye tiltag fortsætter arbejdet med at ensrette profilen udadtil og strømline produktionerne.
Et meget synligt resultat af strategiarbejdet er introduktionen af LAKflex, som fast kædekoncept hos LAKexperten, men der er flere på vej.
- Med LAKflex er vi kun lige gået i gang. Vi har en klart defineret mission om, at tilbyde nye og innovative løsninger med og for vores kunder. Der er flere nye banebrydende koncepter på vej, og det hele kommer til at gøre i forskel i dagligdagen både for os selv, men i høj grad også for vores kunder, lover Bo Kold Søndergaard.