Citroën vender tilbage til banerne
Bilen er udstyret med 1,6 liters motor, der yder 155 hk på forhjulene gennem en sekstrins transmission. Den har en beskeden vægt og klarer 0-100 km/t på kun 7,3 sekunder og har en tophastighed på 214 km/t.
Den lille nyhed har allerede været gennemtestet i flere store rallyer i Europa med gode resultater, men det er ikke en rallybil, snarere en banebil, og indtil i dag har ni forhandlere købt et eksemplar til brug for den nye Cup.
Den første version bliver opbygget i samarbejde med Kim Boisen Motorsport og Padborg Park, der bliver en slags prototype på de senere udgaver. Deltagerne kan vælge at købe en færdig bil til en pris, som forventes at ligge omkring 170.000 kroner. Eller man kan selv foretage arbejdet, så prisen bliver cirka 20.000 kroner lavere. Citroën Danmark har indgået et samarbejde med Padborg Park omkring servicering af bilerne.
Tom Pedersen, Padborg Park, oplyser, at der forventes en løbskalender med 7-8 løb, og han tilføjer, at det er målet at afvikle et løb på Ring Djursland, to på FDM Jyllandsringen og 4-5 løb på Padborg Park.