Rallyårbog for entusiaster
Årbogen er som sædvanlig skrevet af Martin Holmes, der er rallysportens mest vidende rallyjournalist, fotograf, og skribent til flere internationale medier over hele verden. Ingen rangerer på højde med Holmes, der har fulgt den internationale rallysport gennem hele livet, og lige siden VM i rally startede i 1973.
Bogen er nummer 33 i rækken, og nummer 24 med Pirelli som support. I år er der blandt andet artikler omkring det nye tjekkiske rallynavn Jan Kopecky, der fortæller om sin karriere, samt norske Petter Solberg, der i år var i stand til at true etablerede fabriksteams fra Citroën og Ford i et privatteam. Petter Solberg er tidligere verdensmester.
Derudover omtaler rallylegenden Ford Escort i historisk sammenhæng og VM Rally i fremtiden, fortalt af FIAs tekniske chef Jacques Berger. Hertil Spa-Sofia-Liege, der tidligere var et af rallysporten mest spændende løb, Pirelli oplysninger om dæk, og den nye "WRC Academy" serie, der indføres i 2011 og meget mere.
Bogen indeholder alle WRC-afdelinger med omtale og billeder, samt IRC, International Rally Challenge, der rangerer lige under WRC i FIA regi, samt EM rallyes i Mellemøsten, Afrika, og lokale mesterskaber over hele kloden, også i Danmark.
Forordet er skrevet af den tidligere Formel 1 verdensmester, finske Kimi Räikkönen, der efter skiftet fra Ferrari begyndte at køre rally, som er hans helt store passion. Han har deltaget i Junior VM de sidste to år i Citroën C4.
Udgiver, Martin Holmes Rallying
Forfatter, Martin Holmes
Hard Cover, 196 sider med over 400 illustrationer.
Pris, 330 kroner plus forsendelse.