23948sdkhjf

Ligner sig selv men er helt ny

Suzuki Swift er en populær lille bil i Danmark, der kommer ud til forhandlerne i en ny generation i løbet af oktober, efter premieren på Paris udstillingen.

Prisen er først klar omkring introduktionstidspunktet, oplyser John Mogensen fra det danske importselskab i Køge.

Selv om den ligner sig selv, vil Swift efter sit facelift vitterlig være helt ny ude og inde. Det er faktisk imponerende, at Suzuki fornyer den lille bil gennemgribende, men lader det populære design fortsætte med visse ændringer.

Den nye model er ni centimeter længere med fem centimeter øget akselafstand og to centimeter større sporvidde. Forlygterne er blevet en smule større, som det også er tilfældet med baglygterne. Inde i kabinen har Swift blandt andet fået andre forsæder med bedre rygstøtte.

Motoren er en nyudviklet 1.2 liters 16V benzin med variabel ventilstyring, der yder 92 hk ved 6000 o/min. Den loves 20 kilometer literen i gennemsnit. Næste år kommer en 1.3 liters motor, der producers i Indien, som har gennemgået flere justeringer og videreudvikling. Den loves nu 23,8 kilometer per liter.

De første test af den nye model i udlandet priser en endnu sjovere bil, der styrer flot under alle forhold. Den virker mere afstemt end forgængeren. Styretøjet har ny variabel udveksling, der også roses for at stramme op gennem længere kurver, og meget små udslag omkring midterstillingen.

Hele sikkerhedspakken er naturligvis standard med ABS og ESC. Længde, brede og højde er 3850/1700/1510 millimeter, med et bagagerum på 211 liter, ikke stort, men det kan udvides med foldet bagsæde til 875 liter.

Det er uden tvivl godt set fra Suzukis side at bibeholde det populære design bag de mange nyudviklinger. Ejere af første generation Swift har svært ved at se forskel. Det er vigtigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084