23948sdkhjf

Omsætningen i autobranchen stiger

I løbet af 12-månedersperioden fra september 2009 til september 2010 har der været en markant vækst i omsætningen i autobranchen. Både for salg og eftermarkedsydelser overgår fremgangen den øvrige detailhandel.
Fra september 2009 til september 2010 er omsætningen inden for detailhandel undtaget biler steget med ni procentpoint. I samme periode er omsætningen inden for detailhandel med biler og autoværksteder steget med henholdsvis 19 og 15 procentpoint.

Detailhandel med biler kommer dog fra et lavt udgangspunkt og var i maj 2009 helt nede i index 97, det vil sige lavere end i 2001, oplyser Bilbranchen.

På værkstederne har omsætningen holdt sig over den øvrige detailhandel. Der har været et mindre fald i omsætningen fra august til september i år, men niveauet er fortsat højt.

Analysen viser, at de prisstigninger, der har været på værkstederne, har fået omsætningen til at stige. Det tyder altså på at efterspørgslen indtil videre er uelastisk på disse ydelser, hvilket ikke er overraskende. Hvis bilen er i stykker, skal den laves.

Elastisk efterspørgsel

- Man kan dog frygte at værkstedspriserne på et tidspunkt vil overskride, hvad der kan betale sig, og så vil efterspørgslen pludselig blive mere elastisk. Det vil sige at omsætningen ikke vil stige, når prisen hæves. Det kan skyldes at bilejerne vælger at skrotte flere biler eller at de dropper udbedring af mindre skader. Der vil også ske det, at kunderne bliver mere bevidste om priserne, hvilket vil styrke konkurrencen fra de billigste værksteder, siger Jens Enghave, Bilbranchen.

Efterspørgslen efter nye biler har vist sig at være meget elastisk. Lavere skat, lavere rente og lavere bilpriser har øget bilsalget i 2010 i en grad, der oversteg forventningerne.

- Taktikken om at sænke priserne på bilerne og hæve priserne på service og reparationer har således virket. Meget effektivt endda. Spørgsmålet er, om taktikken er bæredygtig – eller om branchen brænder sit lys i begge ender, siger Jens Enghave

Man kan downloade hele analysen på Bilbranchens hjemmeside www.bil.di.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094