23948sdkhjf

Enorme tilbagekaldelser af fejlbiler

Tidligere var Toyota verdensmester i kvalitet, som det bedste mærke i mange forskellige kvalitetsrapporter, men tiderne skifter. Siden 2008 har Toyota tilbagekaldt mere end ti millioner biler, og den ubehagelige trend ser ud til at fortsætte.

Senest med hjemkaldelsen af knap 1,3 millioner Corolla og søstermodellen Matrix i Nordamerika, hvor motorerne kan overophede. Ugen efter 1,5 millioner Lexus på verdensplan, med mulighed for lækage af bremsevæske, heraf alene de 700.000 i Nordamerika.

Dagen efter kom Honda tilbagekaldelsen af 528.000 enheder på verdensplan med samme bremsevæske lækage, heraf de 470.000 biler i Nordamerika. Ford er blevet beordret til at tilbagekalde 8,4 millioner biler, som efter en tidligere tilbagekaldelse på 14 millioner Ford-biler i perioden 1999 til 2009 ikke blev serviceret godt nok, mener myndighederne, idet fartpiloten kan påvirke ABS-bremsesystemet.

The National Hignway Traffic Administration, NHTSA, der holder et vågent øje med bilernes sikkerhed i USA, oplyser, at bilproducenterne er blevet bedre til at tage affære, hvis der er mistanke om fejl og problemer. Det kan skyldes, at Toyota blev idømt en bøde af NHTSA på 16,4 millioner dollar tidligere i år for at forsinke tilbagekaldelsen af de mange problemer med Prius-modellen, der pludselig accelererede.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064