23948sdkhjf

Saabpremiere i Los Angeles

Biludstillingen i Los Angeles har altid stået i skyggen af Detroit, men i de senere år har LA udstillingen ændret datoer. I år således til perioden 19.-28. november. Tidligere var det oftest omkring jul og nytår, altså lige inden Detroit-udstillinge et par uger efter. Det har blandt andet tilført flere nyheder de senere år, og da Californien er den folkerigeste stat, er kundekredsen anderledes med det bedre vejr til bilmodeller, der ikke sælger særlig godt i Midtvesten såsom sportsvogne og el-biler.

Men det er ikke baggrunden for, at Saab har valgt at vise den færdige 9.4X i Los Angeles som verdenspremiere. X'et står for træk på alle hjul. Saab har nemlig store planer for fremtiden, efter det hollandske Spyker-selskab overtog styringen tidligere i år, og det går rimelig stærkt med udviklingerne.

Den nye Saab 9-4X bliver fremstillet i Mexico og er en rigtig crossover med et fint motorprogram til Nordamerika. 3,0 V6 yder 265 hk med 302 Newtonmeter ved 5200 o/min, klarer 0-100 km/t på 9,0 sekunder og har en topfart på 210 km/t. 2,8 V6-turbo med 300 hk i Aero-versionen er god for 230 km/t på toppen med 0-100 på 8,3 sekunder, og med et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm ved 2000-5000 o/min. Begge motorer trækker via sekstrins transmission.

Bagagerummet har plads til 483 liter og kan nedfældes i forholdet 60:40. Fælgene er 20". Den kommer til salg i Nordamerika fra maj måned næste år, og i løbet af efteråret i Europa.

Diesel til Europa

Der er mere nyt fra Saab. De store benzin-motorer er ikke just sagen i Europa, som i Nordamerika, men for de europæiske kunder lancerer Saab tre nye dieselmotorer, som i gennemsnit kun udleder 119 g/km CO2 og kører 22,2 kilometer per liter, ifølge fabrikken. Det er godt nyt for den svenske forbruger, for hvis en ny bil udleder mindre end 120 g/km, kan svenskerne køre afgiftsfrit i fem år. Den eneste model over grænsen er Saab Sport Kombi med 121 g/km, men det forbedres sikkert snart.

Samtidig er dækkenes rullemodstand lavere, og karrosseriet har fået en overhaling til lavere luftmodstand. Det samme med undervognen, samt ændringer i transmissionsudviklingen med lidt højere gearing, og egenvægten er sænket med 59 kilogram. Automatgearet er nyt og kører længere per liter, og modellen har Start/Stop system. De tre TTiD-motorer på 1,9 liter med dobbelt turbo yder 130, 160 og 180 hk med et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm. Den nye 1,6 liters benzin-motor kommer fra BMW, og 2,0 liters motoren yder 163 hk.

Der er i dag ansat 3700 mennesker hos Saab i Trollhättan. Det er flere, end da fabrikken lukkede omkring årsskiftet og lå stille indtil slutningen af marts, hvor der igen kom gang i hjulene. Der fremstilles nu mellem 225-250 biler per dag i Trollhättan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078