23948sdkhjf

Bilsalget falder - enkelte mærker går frem

Den seneste rapport fra JATO, der siden 1984 har analyseret nybilsalget, viser et samlet fald i Europa på 17,4 procent i juli. Alle syv måneder totalt i år viser et minus på 1,5 procent, sammenlignet med kriseåret 2009. Det store fald i juli tilskrives et stop for skrotordningerne i flere store lande såsom Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien.

Ford går igen tilbage med 7,8 procent. VW er fortsat størst, men er gået 2,7 procent tilbage i år, mens Renault er gået 17,8 procent frem, Peugeot frem med 7,2 procent, det samme for Opel/Vauxhall. Citroën viser beskeden fremgang på 2,7 procent, mens Fiat er faldet med hele 13,3 procent. BMW har haft en fremgang på 7,1 procent, mens Audi og Mercedes kun har beskedne fremgange på 0,5 og 0,8 procent.

Ser vi på de enkelte modeller, er VW Golf fortsat den mest solgte, men viser i år en tilbagegang på 7,8 procent, mens den nye Polo brager frem med et plus på 29,9 procent, det samme med den nye Renault Clio med et plus på 28,2 procent og Megane med plus 28,3 procent. Opel/Vauxhall Astra viser plus 13,6 procent, Nissan Qashqai plus 24,5 procent.

Ford Fiesta, Peugeot 207, Opel/Vauxhall Corsa, og Ford Focus er alle gået markant tilbage.

Listen omfatter også indregistreringerne i alle EU lande. Danmark viser en fremgang i år på 27,2 procent i år. Andre lande med stor fremgang er Finland, Storbritannien, Irland, Norge, Portugal, Spanien, Sverige og Holland. Den samlede tilbagegang i Tyskland er på 28,9 procent i år, og Grækenland minus 25,1 procent, Polen, minus 5,7 procent, og Slovakiet, minus 37,7 procent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078