23948sdkhjf

Michelin øger omsætningen

Michelin øgede omsætningen med 17 procent i første halvår og forventer fremgang for hele 2010. Samtidig har Michelin modtaget to hæderspriser i Storbritannien.
Michelin øgede omsætningen i første halvår med 17 procent, og forventer en fremgang for hele 2010 på mindst 10 procent. Omsætningen blev i første halvår 62,2 milliarder kroner. Overskuddet steg samtidig til 3,8 milliarder kroner mod et minus i samme periode sidste år på 909 millioner kroner.

OE leveringerne er øget på verdensplan. Kun et mindre minus i Afrika og Mellemøsten til lette off road køretøjer, mens leveringer af dæk til personvogne blev øget med 41 procent, og til Europa med 26 procent.

I Nordamerika oplevede Michelin den største regionale stigning med et plus på 71 procent, fulgt af Asien med et plus på 47 procent, og Sydamerika med 22 procent, mens Mellemøsten kom ud med en et mindre minus på en procent.

Michelin oplyser i halvårsrapporten, at salget af dæk til personbiler og lette lastvogne gennemsnitligt er steget i år med 11,0 procent. De mest efterspurgte dæk er dæk til høje hastigheder, og i Europa specielt vinterdæk. I Nordamerika dæk til SUV-modellerne, plus markederne i Sydamerika såsom Brasilien, Argentina og Columbia, der vokser konstant.

I Kina oplevede Michelin en fremgang på 17 procent til personbiler og lette lastvogne, Sydamerika, plus 21 procent, fulgt af Asien med 12 procent. Til de tunge lastvogne var der tale om fremgang på 44 procent, bedst i Asien med plus 61 procent, og Sydamerika plus 53 procent. Her mener Michelin, at efterspørgslen på dæk til de tunge lastbiler og busser, er øget med 19 procent på verdensplan.

Hæder for forskning

Tidligere i år vandt Michelin prisen "Reifenhersteller des Jahres" af en tysk ekspertjury ved et internationalt seminar i Köln "Tire Techonology Expo 2010", som er en stor messe for udvikling af dæk og dækproduktion.

Juryen konstaterede, at Michelin er dygtige til forskning og udvikling, hvor der konstant investeres mange penge i udvikling, og moderne produktionsprocesser. Michelin modtog også en pris fra den samme jury i 2008 for den dengang nye Michelin Energy Saver serie.

I Storbritanniens har det største specialmagasin til dæk-branchen "Tyres & Acessories", netop bekendtgjort, at Michelin for sjette gang i træk er kåret som det mest populære dækmærke i en on-line rapport, specialbladet netop har foretaget. Samtidig kom det store engelske forbrugermagasin "What Car" på gaden med en ny testrapport, som gav Michelin sejren i konkurrence med andre dæk fra Goodyear og Continental, plus nogle budgetmærker, vi ikke kender i Danmark i tvivlsom kvalitet. Det var det nye Michelin Pilot Sport 3, som også er med i den gruppe, som er vokset meget i første halvår til specialkøretøjer med høje værdier på topfarten, eller de mange som monterer lidt bredere hjul og dæk, når bilen skal se mere smart ud i gadebilledet.

Test: Drop billigdæk

What Car? oplyser i rapporten, at budgetdækkene, de billige alternativer, behøver 14 meter længere bremselængde i regnvejr i forhold til topdæk fra Continental, Goodyear og Michelin. Det er lige så langt som en lastvogn med anhænger. På tør vej skal budgetdækkene bruge mindst fem meter længere bremselængde end kvalitetsdækkene. Det er, som bladets redaktør oplyser, netop den længde, der kan blive skæbnesvanger, og hvem tør spille roulette med den slags? Det gør de mange, som kun ser på pris frem for kvalitet, for at spare nogle kroner.

Hvordan ser situationen ud i Danmark? Flere test af nye dæk har sammenfattende vist, at man skal holde sig langt væk fra de billige dæk-produkter fra specielt Kina.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063