23948sdkhjf

Lynlov om højere praktikpræmie

Det højere praktiktilskud til arbejdsgivere omfatter uddannelsesaftaler, hvor prøveperioden er påbegyndt efter 15. august.
En bemærkelsesværdig hurtig vedtagelse sikrer, at den forhøjede praktikpladspræmie i praksis kan omfatte lærlingeaftaler, hvor den tre måneder lange prøveperiode begyndte i midten af august.

Den samlede præmie- og bonus for praktikpladser dels forlænges med et år til udgangen af 2011, dels forhøjes med 20.000 kroner til 70.000 kroner.

Undervisningsminister Tina Nedergaards (V) lovforslag blev førstebehandlet i tirsdags den 26. oktober og anden- og tredjebehandlet i lyntempo i går torsdag den 28. oktober. Loven træder i kraft 15. november.

Det er i sig selv en fremrykning med halvanden måned, at den ny lov træder i kraft før den gamle ordning udløber ved årets slutning.

Tilbagevirkende virkning fra medio august

Tina Nedergaard var indstillet på at lade loven gælde med tilbagevirkende kraft fra 5. oktober, hvor forslaget blev annonceret i statsministerens åbningstale. Imidlertid kunne en formel ikrafttrædelse med tilbagevirkende kraft det ikke lade sig gøre ifølge regeringsjurister. I stedet blev valgt en løsning, som i virkeligheden får virkning allerede fra midten af august.

- Det blev uaktuelt, om vi siger 5. oktober eller ej. Ministeren har prøvet at tage så meget højde for dem, som var i prøveperioden, og det lykkedes fuldt ud. I praksis er det en forbedring. Alle, som stadig er i prøveperioden under den gamle ordning den 15. november, får mulighed for at springe over på den ny ordning, forklarer fungerende uddannelsesordfører Erling Bonnesen (V).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109