Hyundai-Kia overhaler Toyota i Europa
Hyundai-Kia, der har samme ejerforhold, solgte 521.368 biler, hvilket var et plus i år på godt fire procent, mens Toyota solgte 511.754 enheder, inklusive Lexus i EU. Det var et minus på 17 procent i forhold til samme periode sidste år.
Hyundai-Kia har ikke mærket krisen med de nye modeller i30, ix35 og Kia Ceed. Det mindre Toyota salg, som plejer at ligger højere på salgslisterne, skyldes uden tvivl de mange tilbagekaldelser. Hyundai-Kias markedsandel er steget til 4,5 procent i EU i år, mens Toyota er droppet fra 5,0 til 4,4 procent.
De to sydkoreanske bilmærker er gode til at reagere på kundernes ønsker. Begge har spritnye fabrikker i Tjekkiet og Slovakiet. Nybilsalget er faldet med 5,0 procent i EU i år, men det har Hyundai-Kia ikke mærket. Hyundai-Kia oplever nye rekordsalg i både Storbritannien og Tyskland i år, men den største salgsstigning i år i EU oplevede Nissan med plus 13 procent.