23948sdkhjf

Dansker chef for Mini Design

Den 1. december overtog den danske bildesigner Anders Warming posten som chef for BMW’s Mini Designafdeling. Han overtager efter Volker Hildebrand, der stopper hos BMW Mini ved udgangen af året.

Hildebrand har haft mere end 10 års karriere med den nye Mini, der er blevet en enorm succes - så meget, at man gang på gang har øget produktionen for at følge efterspørgslen, ikke mindst i USA og hjemlandet England. Senest med Mini Cabriolet og Mini Clubman, Mini Countryman, Mini Coupé og Roadster, der er planlagt til næste år.

Anders Warming, der er 38 år, kommer fra Odense, hvor han læste på Tietgenskolen og blev uddannet bildesigner hos Art Center of College i Californien. Derefter kom han til BMW Design i Californien i 1997, og i 2005 til den avancerede design-afdeling hos BMW i München. Siden 2007 har han arbejdet med eksteriørdesign, og er blandt andet ansvarlig for modellen Z4, BMW’s nye 5-serie, X1 koncept. Hertil et par andre nyheder, der endnu ikke er i produktion, som for eksempel konceptmodellen 6-series Coupé, der havde premiere i Paris i september måned.

Warming er tidligere omtalt af Automotive News, det førende brancheblad på kloden, som en af fremtidens helt store designtalenter. En anden dansk designer, Henrik Fisker, har tidligere arbejdet hos BMW og Aston Martin, og driver nu eget selskab i Californien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078