Albuquerque vandt Race of Champions
Der var masser af dramatisk, og desværre også et alvorligt uheld, da finske Heikki Kovalainen ramte ind i en mur efter målstregen i en Audi R8 LMS.
Det var Felipe Albuquerques første forsøg i Race of Champions. Han slog den syvdobbelte rallyverdensmester Sebastién Loeb i finalen, der blandt andet sendte Tom Kristensen ud af videre deltagere. Deltagerne kører to og to mod hinanden.
Undervejs sejrede Michael Schumacher tre gange, men han blev slået af den nykårede verdensmester i Formel 1, Sebatian Vettel, der udtalte efter sit første heat: "Da jeg kom på banen, rejste alle sig og klappede - herligt. Tak" Ingen tvivl om, at mange tilskuere var kommet for at hylde den nye Formel 1-verdensmester i hjemlandet.
Nations Cup blev for fjerde gang vundet af Michael Schumacher og Sebastian Vettel, foran de to briter Jason Plato, mester i England i Chevrolet Cruze, og Andy Priaulx tidligere verdens- og europamester i BMW.
Bilerne, der blev dystet i, var Audi R8 LMS, Porsche 911, VW Scirocco og en lille ROC Car med 1,1 liters fire-cylindret motor, der yder 170 hk på baghjulene.
Race of Champions dateres helt tilbage til 1988 og blev startet Michéle Mouton, den hurtigste kvinde bag et rat nogensinde, der blev nummer to i VM-serien i rally i Audi Quattro, og Fredrik Johnsson, der driver International Media Productions. Race of Champions har været afviklet forskellige steder. Fleste gange på De Kanariske Øer, sidste år i Beijing.