23948sdkhjf

Koncentrerer sig om forrør og katalysatorer

Kim Lisbygd og Dennis Rosenberg har specialiseret sig i "katte".
- Til næste år fylder Dehca 10 år, og det har været 10 meget spændende år, siger Kim Lisbygd, indehaver sammen med Dennis Rosenberg.

- Jeg vidste ikke ret meget om udstødning da jeg købte Dehca, men siden er jeg da blevet lidt klogere. Min business erfaring havde jeg med fra Multi Line, som jeg var med til at grundlægge i Danmark i 1981.

- Da jeg solgte Multi Line i 1996 var det naturligt at investere i noget andet, og da jeg altid har haft interesse for biler, var det ikke en unaturlig tanke, da jeg fik chancen.

- Vi fyldte laget op med udstødninger, men det stod ret hurtigt klart for mig, at det var der andre i Danmark, der var væsentlig bedre til. Efter et par år, traf vi beslutningen om at koncentrere os om katalysatorer og forrør, da der ikke er nogen andre i Danmark der har fået den ide. Vi har i dag det suverænt stærkeste sortiment og vi får hele tiden nye produkter ind.

- Vi arbejder sammen med meget fleksible leverandører, og det betyder at der ikke går ret lang tid fra vi begynder at få forespørgsler på et produkt, til vi har det på hylden, siger Kim Lisbygd.

Grossisten kan spare tid

- Vi var de første med kat til T4, Toyota Avensis, og senest Citroen C1. Vi har mere ned 300 varenumre, som de andre udbydere i Danmark ikke har, og det betyder at grossisten kan spare tid og dermed penge, da det er meget sjældent vi siger nej til en forespørgsel, siger Kim Lisbygd.

- For nyligt solgte vi to katalysatorer til en Ferrari 348! Vi lægger også meget stor vægt på kvalitet. Derfor er en stor del af de bedst sælgende katalysatorer lavet med stålkerner.

- I den seneste tid har vi fået en del forespørgsler på diesel partikelfiltre til eftermontering. Når man oplyser kunden om prisen, daler interessen drastisk og det bliver ved forespørgslen, med mindre kunden af erhvervsmæssige årsager er tvunget til at montere et filter.

- Vi har dog for nyligt udvidet sortimentet kraftigt med partikelfiltre til de biler, der er født med det og vi glæder os til i fremtiden også at kunne servicere vores kunder på dette område. siger Kim Lisbygd

Glade for billeder

- Vi kan se, at vores webpage www.dehca.dk bliver brugt af stadig flere brugere. Det er vi rigtig glade for, da vi har arbejdet hårdt for at få så informativ og overskuelig en side som muligt. Der er billeder af alle produkter, og hvis man bestiller log in, kan man se priser og lagerstatus. Specielt billederne er vore kunder glade for, og det gør at fejlekspeditioner minimeres.

- Samtidig er det nemt at danne sig et overblik over, hvor mange modeller den enkelte katalysator passer til, da vi har linet det hele op under billedet. Et godt og tidsbesparende værktøj.

- Det vigtigste, vi kan lære vore kunder, er, at de aldrig må sige nej til en ordre på en katalysator, før de har spurgt os. Hvis vi ikke kan skaffe den, er det fordi den ikke er produceret, og får vi forespørgsler nok, så bliver den produceret, siger Kim Lisbygd.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062