Laver e-mobility serviceplatform
Bosch lancerer fremtidsteknologi i Singapore.
Ovennævnte "eMobility Solution" er designet, så den er åben og fleksibel, således at yderligere forretningsmodeller eller merværdiservice som for eksempel bogføring af specielle "øko-satser" eller ruteplanlægning med alternative transportsystemer kan integreres.
De mange muligheder ved denne integrerede serviceplatform er særligt tydelige i megabyer. Regeringen i Singapore har erkendt denne chance og arbejder sammen med Bosch på at gøre denne banebrydende teknologi til en realitet, oplyser Bosch.
Serviceudbydere kan for eksempel foreslå bilisten ruter, der tager højde for elbilens rækkevidde, ladestationer, der er til rådighed, og den aktuelle trafiksituation. Ved hjælp af navigationsanlæg eller mobiltelefon kan bilisten også modtage informationer om den bedste måde at nå frem til destinationen på.
Bosch-løsningen er baseret på softwaren "Visual Rules", som tillader specialistbrugere individuelle tilpasninger. Dermed bliver det også muligt for andre virksomheder at integrere deres forretningsmodeller i eMobility Solution. Det kan eksempelvis være ejere af parkeringshuse eller bygningskomplekser. Denne løsning er let at tilpasse de eksisterende data- og energinet, således at opbygningen af et eMobility-net kan ske individuelt inden for den allerede eksisterende infrastruktur.