23948sdkhjf

Det betaler sig at holde øje med energimærkningen

Center for Grøn Transport har lanceret en ny kampagne, der skal øge danskerne kendskab til energimærkningen af biler. Beregninger fra Center for Grøn Transport i Trafikstyrelsen viser, at både virksomheder og privatbilister kan spare masser af CO2 og penge ved at holde øje med energimærkningen.
Samtlige nye person- og varebiler, der bliver udstillet, skal være forsynet med et energimærke, der viser bilens brændstofforbrug og energiklasse – i stil med for eksempel køleskabene. I går den 18. oktober gik en kampagne i luften, som i de kommende uger skal udbrede budskabet om energimærkningen, og om at det betaler sig at tage energimærkningen med i sine overvejelser, når man kigger på ny bil.

Vælger man en bil i energiklasse B i stedet for en i klasse C ligger der en årlig besparelse på 3800 kroner og en CO2-reduktion på 625 kilo i det personlige CO2-regnskab.

- Uanset om man er en lille eller stor virksomhed, en kommune eller en ganske almindelig privatbilist, så er der både CO2 og penge at spare ved at holde øje med energimærkningen. Derfor lancerer vi nu en kampagne, der har til formål at præsentere danskerne for energimærkningen og hjælpe både erhvervsliv og private i gang med at skåne både miljø og pengepung, siger Niels-Anders Nielsen, centerleder på Center for Grønt Transport.

I Randers Kommune har man spekuleret i netop energimærkningen og har skiftet godt 70 hjemmeplejebiler, der kørte 12-13 kilometer på literen, til nye A-mærkede biler, der kører over 22 kilometer på literen. Det giver kommunen en forventet årlig besparelse på over 600.000 kroner alene ved at skifte biler.

- Vi har kigget på energimærkningen som et led i en større plan om at skære kommunens samlede brændstofforbrug ned med seks procent. I dag er udvalget af A-mærkede biler blevet så stort, at vi kunne finde biler, der både var økonomisk overkommelige og levede op til kravene om arbejdsmiljø i hjemmeplejen, siger Lars-Bo Jensen, Miljø & teknik, Randers kommune.

Mere om energimærkningen på www.koergroent.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125