23948sdkhjf

Eberspächer forstærkes i Rusland

Tyske Eberspächer, der er specialist i varmesystemer til transportbranchen og i udstødningssystemer, hver overtaget 50 procent af aktierne i Eberspächers Moskva-baserede handelsselskab OTEM, ZAO. Eberspächer forstærker hermed aktiviteterne i Rusland indenfor varmesystemer og airconditionanlæg.

Aftalen skal dog godkendes af den russiske antitrustlov, men det forventes at blive en realitet med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2010.

De sidste 50 procent overtager Eberspächer i henhold til aftalen i det familieejede selskab den 1. januar 2013.

Eberspächer forventer en årlig stigning i omsætning på op mod 30 procent per år i Rusland, som bliver et nyt stort marked for varmesystemer og aircondition, oplyser Eberspächer chefen Dr. Leonhard Vilser. I Rusland er temperaturen ofte i vinderhalvåret under minus 30 til 40 grader Celsius.

OTEM, ZAO har yderligere tre afdelinger i Rusland, udover ved hovedkvarteret i Moskva, med 109 ansatte, plus 200 partnere til eftermarkedet med service til personbiler og lastvogne i alle de russiske regioner.

Eberspächer oplyser videre, at selskabet er blandt de førende producenter på verdensplan med varmesystemer til transportindustriens mange forskellige køretøjer. Senest overtog Eberspächer selskabet Sütrak. Omsætningen var sidste år 16,4 milliarder kroner med kunder i alle verdensdele, primært Europa, Nordamerika og Asien, med 5500 ansatte i 19 lande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062