Alfa Giulietta til Danmark i august
Modelprogrammet til Danmark ligger nogenlunde klar, og det danske importselskab forventer at sælge op mod 400 biler resten af året. Priserne ligger meget tæt på den nye VW Golf. Det vil sige, at 1.4 TB 120 hk, med Progression udstyr, der svarer til VWs Comfortline, kommer til at koste cirka 277.000 kroner, og 1.4 TB MultiAir 170 hk med Distinctive udstyr cirka 335.000 kroner. Den kan sammenlignes med en VW Golf TSI Highline, oplyser pr-chef Steffen Holm, Fiat Automobiler.
Giulietta kommer også i andre versioner såsom 1.6 JTD 105 hk og 2.0 JTD 170 hk, samt 1750 TGI QV.
Progession udstyret omfatter Stop & Go, seks airbags, ESP, hill-holder, aircondition, hækspoiler, el-sidespejle med varme, el-ruder for og bag, fartpilot, integreret radio med cd med mere. Distinctive udstyr har to-zonet klimaanlæg, 16" aluminiumhjul, finere interiør med aluminium, læderrat, ratbetjent radio, tågelygter og stor tripcomputer.