Sænket reparationsgrænse koster dyrt
Finanslovspartiernes forslag om at nedsætte grænsen for reparation af trafikskadede biler er ikke alene ressourcespild og mistede arbejdspladser. Forbrugerne skal af med 100 millioner kroner mere i forsikring, forudser Autobranchens Fællesråd.
Mens autobranchen forventer et samlet omsætningstab på flere hundrede millioner kroner og op imod 1.000 mistede arbejdspladser, regner forsikringsselskaberne med, at deres udgifter til kontanterstatninger vil stige med rundt regnet 100 millioner kroner og har tilmed bedt om politikernes velsignelse til at forhøje forsikringspræmierne uden sædvanligt varsel. Bag tallet ligger en beregning af, at yderligere 4.000 biler vil være at regne som totalskadede, fordi det vil koste mere end 65 procent af bilernes værdi at reparere dem.
"Udover et ufatteligt ressourcespild, en urealistisk forventning om indtægter til statskassen og en undervurderet, negativ beskæftigelseseffekt vil forslaget yderligere gøre det dyrere at være bilist. Det kan undre, at forbrugerne ikke selv finder anledning til at protestere", hedder det i en fælles udtalelse fra de ni foreninger.
Den samlede autobranche kan med stor sikkerhed sandsynliggøre, at nedsættelsen af reparationsgrænsen bliver en begmand til statskassen.
"Forslaget hviler på urealistiske, snart sagt fortænkte forudsætninger om bilejere og taksatorers adfærd, om efterspørgselsmønstret på nye og brugte biler og på en udokumenteret formodning om en samlet aktivitetsnedgang på bare 0,5 procent af omsætningen, henholdsvis 100 mistede arbejdspladser. På denne baggrund skal der ikke megen hovedregning til at sandsynliggøre, at statskassen ikke vinder mellem 120 og 130 millioner kroner om året som forudsat", advarer organisationerne, hvis medlemsvirksomheder beskæftiger op imod 65.000 mennesker.
