23948sdkhjf

Danskere vil spare brændstof for pengenes skyld

En global undersøgelse fra Shell afdækker bilisters holdning til og viden om brændstoføkonomi. Undersøgelsen viser, at danskerne primært ønsker at spare brændstof for pengenes skyld.
Shell står bag ‘Shell FuelSave Report 2010’, der viser en klar splittelse i den globale befolkning. 50 procent af bilisterne forsøger aktivt at spare brændstof, mens den anden halvdel intet gør. Danskerne ligger langt under gennemsnittet. Kun 38 procent sparer i dag på brændstoffet, men 75 procent ønsker mere viden og 65 procent vil gerne ændre deres køreadfærd, hvis de kan spare penge. Undersøgelsen er en opfølgning på tilsvarende undersøgelser, som Shell foretog i 2007 og 2009.

På globalt plan viser undersøgelsen, at 61 procent er blevet mere opmærksomme på at spare brændstof, end de var for et år siden, mens det tilsvarende tal for danskerne kun er 39 procent.

78 procent globalt er enige i, at brændstofbesparelser er en vigtig måde at spare penge på. Det tilsvarende danske tal er 77 procent. Kun 67 procent globalt mener, at brændstofbesparelser er vigtige for miljøet, mens det tilsvarende danske tal kun er 61 procent.

Penge er altså den største motivationsfaktor for at spare brændstof og set i det lys er det bekymrende, at 32 procent globalt og 45 procent i Danmark ikke har nogen idé om, hvor mange penge de rent faktisk kan spare.

Undersøgelsen er foretaget blandt 3300 bilister i 11 lande.

Ekspertpanel

Undersøgelsen har inspireret Shell til en ny måde at hjælpe bilister med at spare brændstof på. Sidste år trænede Shell over 100.000 bilister i brændstoføkonomisk kørsel via online træning. Med de nye resultater i hånden vil Shell i løbet af de kommende måneder grundlægge et globalt ekspertpanel af almindelige bilister, der vil rådgive andre i også at spare brændstof.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078