23948sdkhjf

CO2 falder hurtigere end forventet i EU

Udslippet af CO2 fra bilparken falder hurtigere end forventet i EU. Det oplyser bureauet JATO Consult, der blandt andet udarbejder statistikker. Indsamlede tal fra de 21 EU-lande viser et samlet fald i 2009 som det hidtil største, siden JATO begyndte at indsamle tal i 2003.

Gennemsnittet for bilerne ligger nu på 145,9 g/km, hvilket er 20 g/km lavere end i 2003, og mere end halvdelen af bilerne ligger i 2009 på 140 g/km.

JATO oplyser videre, at det er interessant at se, hvor hurtigt bilindustrien har reageret udviklingsmæssigt, selv om der var flere protester i 2003. Kun 24 procent opnåede et gennemsnit på 130 g/km i 2003. Tallet steg til 40 procent i 2007, 51 procent i 2008, og sidste år til 69 procent, som er bedre end forventet.

EU-kommissionen i Bruxelles har besluttet, at gennemsnittet skal ned på 130 g/km i 2015. JATO Consult mener, at det gode resultat de senere år skyldes de mange skrotpræmier i de store lande, som har fået mange bilkøbere til at købe en mindre og mere miljøvenlig bil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062