Bilsalget går fortsat tilbage i Tyskland
Salget til private er faldet med 43,1 procent, og nybilsalget er faldet lige siden, at Tyskland stoppede skrotpræmien sidste år. De mindre biler er gået tilbage med 57,1 procent.
Men ikke alle mærker går tilbage. BMW steg med 7,1 procent, Mercedes-Benz 4,3 procent, Porsche 11,2 procent, Nissan 63,2 procent, Volvo 21 procent, og Land Rover med et plus på 32,7 procent. Sportsvogne har haft en stigning på 68,3 procent, varevogne op til 3,5 ton et plus på 19,9 procent, lastvogne et plus på ligeledes 19,9 procent.
På et andet stort marked i Europa, Italien, er det også galt med et minus i april på 15,7 procent. Det laveste salg for en måned i de sidste 14 år, til 159.971 enheder. Her er det også skrotpræmiens eftervirkninger, der melder sig.