23948sdkhjf

Fuld fart på eftermarkedet

Hella fortsætter med at ekspandere på eftermarkedet og inden for special OE.
Med 24.000 produkter, 5400 ansatte og et salg på 900 millioner euro i 2008/09 har tyske Hella pt en af verdens største handels organisationer inden for dele, udstyr, diagnose og service via egne salgsselskaber og udvalgte partnere i over 100 lande. Hellas fokus på eftermarkedet er på produkter fra fire hovedområder: Lys, elektriske og elektroniske dele samt varmestyring. Kunderne omfatter reservedels eftermarkedet, værksteder og producenter af special køretøjer.

Hella leverer dele og udstyr til eftermarkedet fra tre kilder: Fra egen produktion i Hellas division "Aftermarked og Special OE", fra samarbejde med producenter, som sælger deres dele via Hellas netværk, og fra Hellas to OE-aktiviteter, lys og elektronik. Sortimentet udvides løbende i takt med eftermarkedet og kundernes efterspørgsel, og mellem 2006 og 2010 alene voksede sortimentet med 8000 dele.

Ved siden af produkt-kompetencen er fokus rettet mod service, især inden for salgssupport og teknisk service på eftermarkedet og blandt værksteder. Således modtog eksempelvis over 10.000 fagfolk undervisning af Hella i 2009 på de tekniske centre, og omkring 50.000 henvendelser blev besvaret gennem Hellas hotline. Herudover er over 4000 uafhængige værksteder i Europa med i Hella Service Partner netværket, heraf de 1350 i Tyskland. I Danmark er tallet omkring 200.

Sorte tal

Samlet tæller den familieejede Hella koncern 23.000 medarbejdere på 70 faciliteter i over 30 lande. 3200 medarbejdere beskæftiger sig med forskning og udvikling. Hella, som styres fra Lippstadt og blev etableret i 1909, omsatte samlet for 3,3 milliarder kroner i 2008/09 som en af verdens 50 største automotive leverandører.

Året før omsatte Hella for 3,9 milliarder euro, mens overskuddet faldt fra 233 millioner til 49 millioner euro som følge af krisen.

- Men vi har stadigvæk sorte tal – det er vi stolte over. Vi har forberedt os godt og reagerede hurtigt på krisen, sagde vicepræsident Franz-Werner Drees, da selskabet sidst i april havde inviteret til internationale pressedage i Lippstadt.

Han oplyste, at med en måned tilbage af det nuværende regnskabsår ser det ud til, at Hella øger omsætningen med ti procent og fordobler overskuddet.

- Hella er en klar nummer 2 på det uafhængige europæiske eftermarked, og hos Hella udgør eftermarkeds delen hele 28 procent – en helt unik position, påpegede Drees.

Inder for eftermarkedet henter Hella 60 procent af sin omsætning i Europa og 18 i hjemlandet, Tyskland. Asien, Nordamerika og Afrika udgør således kun encifrede andele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079