23948sdkhjf

Klar med lir til drengerøve

Hi-fi-entusiast Freddie Malling er netop tiltrådt som direktør i au2tek.dk. Han garanterer kvalitetsprodukter, der giver baghjul til terninger i bakspejlet.
Står det til 51-årige Freddie Malling skal der mere kvalitet og komfort ind i de Hi-fi-tilbud - og andre former for ekstraudstyr – som er tilgængelige på det danske bilmarked. Han er per 1. maj i år tiltrådt som direktør i fynske au2tek.dk, og her er ambitionen klar: Gennem samarbejdsaftaler med førende leverandører på det internationale marked vil au2tek.dk præsentere en produktportefølje, der skal sparke benene væk under danske bilentusiaster.

- Jeg har været i den her branche i mange år, og der findes et rigt udbud af spændende produkter, som fortjener at blive præsenteret på en ny måde, siger Freddie Malling og peger på, at ekstra lir til bilen som oftest forbindes med et ungt publikum, der kører med høj musik, nedrullede vinduer og en løs højre fod på speederen.

- Selvfølgelig er unge mænd med hang til ekstra kræs til bilen en væsentlig del af vores målgruppe. Men det her handler om andet og mere end terninger i bakspejlet og kasketten omvendt på hovedet, siger Freddie Malling i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Vores koncept hviler først og fremmest på kvalitet. Vi har blandt andet indgået stærke samarbejdsaftaler med Sony, Audison og Hertz. For os handler det ikke om at sælge larm og blær – det handler snarere om at sælge oplevelser med øje for komfort og æstetik.

Ingen krisestemning

Den nytiltrådte direktør lader sig ikke skræmme af den aktuelle finanskrise, som ellers har ramt bilmarkedet hårdt.

- Du kan ikke bremse en drengerøvs behov, når det gælder nyt udstyr til bilen, fastslår Freddie Malling, som mener, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i salg af Hi-fi og andet ekstraudstyr til det modne segment.

- Du stopper jo ikke med at blive at begejstret for et godt anlæg, bare fordi du runder de 50 år. Tværtimod. Men i forhold til denne målgruppe er det afgørende, at der slås på troværdighed og seriøsitet, siger direktøren, der kommer fra en stilling som salgschef i Cartronic.

- Det var efter nøje overvejelser, at jeg tog imod tilbuddet fra au2tek.dk Rent faktisk stod jeg på tærsklen til at ville prøve noget helt nyt efter 20 år i bilbranchen. Men da jeg blankt må erkende, at jeg selv er en uforbederlig drengerøv, der ikke kan få nok af biler, var det et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, siger Freddie Malling, som kommer til at varetage au2teks daglige styring fra kontoret i Fangel i det sydlige Odense.

Au2tek.dk er en udløber af det tidligere High End Audio, som de seneste ti år har forhandlet forstærkere fra Audison og højttalere fra Hertz. High End Audios forhenværende leder, Morten Lykkegaard, fortsætter i au2tek som sælger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078