F&P siger ja til skadesråd-deltagelse
På et nyligt afholdt møde har forsikringsselskabernes brancheforening Forsikring & Pension, F&P, nu endelig givet grønt lys for deltagelse, efter tidligere at have været henholdende, for ikke at sige afvisende.
- Det er et begyndende samarbejde, vi også i CAD forventer os meget af, idet vi nu har fået skabt et forum, hvor vi kan gå videre med de klager og input, vi får ude fra medlemsværkstederne, siger landsformand for de frie værksteder Poul Erik Christensen. Han mener, det især er Topdanmark-direktør Finn Fabricius positive udtalelser til Motor-magasinet, der har banet vejen for F&Ps ja til samarbejde.
- De problematikker, der har hersket mellem værestederne og forsikringsselskaberne i relation til skadesarbejdet, har stået på i alt for mange år. Vi henstiller derfor til, at forsikringsbranchen medvirker positivt til at få ryddet de værste sten af vejen hurtigst muligt, så vi i stedet kan bruge tiden mere konstruktivt og fremadrettet, siger Poul Erik Christensen.