23948sdkhjf

Leder efter samme direktør-potentiale

De to nybilforhandleres brancheorganisationer Bilbranchen og Danmarks Automobilforhandler Forening, D.A.F., er begge i færd med at finde nye direktører.

Bilbranchen har valgt at annoncere efter ny direktør, og her er ansøgningsfristen netop udløbet.

Fra Dansk Industri melder viceadm. direktør Kim Graugaard, at man er ved at læse ansøgninger igennem, så man sidst i maj vil kunne melde ud om afløseren for Jesper Juul Jensen, der forlod Bilbranchen efter kun tre måneder til fordel for en stilling i DI's område for ledelses- og produktivitetsudvikling.

D.A.F's mangeårige direktør Preben Kjær, der fylder 69 år, fortæller, at en konsulent er i gang med at finde en arvtager ved at søge internt i autobranchen og eksternt.

- Da jeg fyldte 67 år, aftalte bestyrelsen og jeg, at jeg kunne fortsætte, til jeg blev 70 år. Nu er tiden imidlertid inde til, at der kommer nye øjne og ser på tingene hos D.A.F., hvor forhandlerne skal rejse sig efter krisen. Men en endelig dato er ikke fastlagt, og jeg fortsætter, så længe der er behov, for at et chefskifte ikke generer den daglige drift, siger Preben Kjær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114