Der var engang en Skoda-importør
Som mærket Skoda har været gennem en spændende tid, har Børge Jørgensen, der har gjort rejsen med i 38 år, også været det.
Pradan var startet af Jens Andersen, BMW-importør, og Nic. Christiansen, der udover BMW og Honda også importerede Trabant og Wartburg.
Inden han tog fra Ørslev var han ansat som servicechef og blev hos Skoda i 38 år, indtil det først i september sluttede med et mindre triumftog til SMCs hovedkvarter i Glostrup.
Da Børge Jørgensen blev chef, var det så som så med at være chef, men da han 14 dage senere tiltrådte var der ansat yderligere to personer.
Det lykkedes det første år at sælge 192 biler. Det steg en hel del senere, og først i 80erne var Skoda det mest solgte mærke.
Danske forbedringsforslag
Næsten fra dag et var der stor og fin kontakt med fabrikken 60 kilometer øst for Prag i Tjekkoslovakiet, hvor Børge Jørgensen var 14 dage på introduktion og så hver detalje i produktionen.
De gode vibrationer var gensidige, og fabrikken var meget lydhør, når folkene fra Danmark kom med krav og forslag til ændringer, læs bare forbedringer, i al fald på de biler, som skulle sælges i Danmark.
- Vi havde hurtigt et forslag om at gøre speeder-gangen lettere, og det fik vi indført på de modeller, vi solgte, og kort tid efter blev det standard til alle importørlandene, fortæller Børge Jørgensen.
Det gentog sig løbende, og sammen med FDM fik de en lavere undervogn, andre støddæmpere og andre ændringer gennemført.
- På et tidspunkt udskiftede man i Ørslev de engangsspændebånd, slanger og bremseklodser, som bilerne var født med. Men hurigt blev det sådan, at vi sendte slanger fra Codan, bremseklodser fra Roulund og støddæmpere og fjedre til fabrikken i stedet for.
Skiftet
Skoda-visterne er af yngre dato og blev markedsført at jadak-duoen Finn Nørbygård og Jacob Haugaard, men de har ikke skadet mærket.
- Vores marketingsafdeling gik hurtigt med på spøgen og stilede en bil til rådighed for komikken.
I 1991 blev mærket og fabrik overtaget af VW.
- Skoda havde netop bygget en ny fabrik, som var forsynet med samme tekniske udstyr, blandt andet robotter som på VW-fabrikkerne i Wolfsburg, så den tekniske overgang var let, husker Børge Jørgensen.
I 1999 overtog SMC hele komplekset, men importen skete stadig via Ørslev.
- Når det oprindelig blev Ørslev skyldtes det det forhold, at eksportøren, altså fabrikken, ville levere gratis et vist antal kilometer inde i Danmark, og der var for langt til Nic. Christiansens afdelinger i Hillerød, fortæller Børge Jørgensen.
Allerede da han fyldte 60 år, besluttede Børge Jørgensen at stoppe omkring de 62.
Da dagen kom, blev han hentet søndenfjords af en kollega, og på den store parkeringsplads ved Karlslunde stod resten af hans kollegaer gennem 38 år opmarcheret sammen med en samling biler fra Skoda-klubben og selvfølgelig i model 100 fra 1972. Herfra gik turen i den flagsmykkede bil til SMC Semlers hovedkvarter i Glostrup til stor reception.
Fjorten dage inden havde Børge Jørgensen været på fabrikken i Tjekkiet, hvor det hele begyndte. Her var mange af samarbejdskolleger og venner samlet, og det var blandt andet lykkedes at finde den Skoda-ansatte, der i 1972 havde vist Børge Jørgensen rundt på fabrikken. Han var dog pensioneret for 10 år siden.