23948sdkhjf

Hidtil fineste Maybach

Maybach er Mercedes-Benz koncernen fineste bud på en virkelig topklassebil, der overgår selskabets egne S-klasse versioner, og efter tyskernes mening ligger på højde med biler som Rolls-Royce og Bentley i det absolutte top segment for de meget få. Nu er den kommet i en elegant Coupe-version, der er blevet udviklet i samarbejde med Maybach i Stuttgart og Weinsberger karrosseriselskabet i Tyskland, som tilhører Xenatec Gruppen.

Designet er også fra Weinsberg, som er gjort af designer Frederick Burchardt, der i 2004 var med til at udvikle specielle Fulda dæk til Maybach-serien. Sporvidden på den nye elegante Coupé er vokset med 20 millimeter bag, og frontruden er sænket. Efter ønske kan bilen leveres med glastag. Kabinen er samtidig blevet opdateret.

Den står på 20" hjul, eller 21" efter ønske. Teknisk er den udstyret med samme 12-cylindrede motor med turbo som limousinerne, der yder 612 hk med et maksimalt drejningsmoment på 1000 Newtonmeter mellem 2000 og 4000 o/min. Topfarten opgives til 275 km/t, og 0-100 på kun 4,9 sekunder, med et gennemsnitsforbrug på 6,1 kilometer per liter og et CO2 udslip på 390 g/km. Egenvægten er 2780 kilogram.

Nettoprisen er godt fem millioner kroner, plus afgifter. Det er en bil, hvor de fleste af de få kunder findes udenfor Europa. Maybach solgte kun 317 enheder i 2008, og 273 enheder i 2009.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095