23948sdkhjf

Brems for skolebørnene

Samtidig med at 60.000 nye skolebørn i august begynder i trafikken, viser ny undersøgelse, at biler over 10 år har markant flere fejl på bremserne end nyere biler. Hver tredje bil bør måske få tjekket bremserne.
Kører man i en gammel bil - og det gør hver tredje bilist -, er det særlig vigtigt at holde godt øje med de 60.000 nye skolebørn, som debutterer i trafikken i august. 28 procent af biler over 10 år har fejl på bremserne, mens kun fire procent af biler under fem år har samme fejl.

Det viser tal fra Applus Bilsyn, der bygger på cirka 500.000 bilsyn i 2009.

- Børneulykkesfonden oplyser, at cirka 15.000 børn og unge hvert år kommer til skade på cyklen og må en tur på skadestuen. Skolebørn - især de helt nye - kan, fordi de endnu ikke er helt fortrolige med trafikkens spilleregler, godt handle overilet. Derfor skal vi være ekstra opmærksomme på dem, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Arne Willerslev-Legrand.

En tredjedel af alle danske biler, nemlig 635.000, er over 10 år gamle.

Synstallene viser desuden, at antallet af fejl på bremser vokser til 36 procent, hvis bilen er over 15 år.

Derfor er det god idé at tjekke op på ældre biler, så man er sikker på, at bilen kører sikkert og hurtigt kan navigere, lyder rådet fra bileksperten.

- Et bilsyn sikrer, at bilen på synsdagen lever op til minimumskravene. Det kan betyde, at flere biler, som blev godkendt sidste år, rent faktisk ikke længere lever op til mindstekravene. Konsekvensen kan blive, at bilen ikke kan bremse hurtigt nok. Med en TilstandsAttest rådgiver vores bilsagkyndige kunderne om bilens generelle sikkerhed og hvilke ting på bilen, der bør skiftes ud, hvis bilen skal køre sikkert i trafikken, fortæller Arne Willerslev-Legrand.

Pas på når det regner

August er også det tidspunkt på året med flest store regnskyl. Danske bilister skal derfor undersøge dybden i dækkenes mønster. Des mindre dækkene er slidte, des nemmere bremser og styrer bilen i tung regn.

- August måned har flest store regnskyl, og her er det vigtigt, at bilen kan bremse effektivt på våde veje. Derfor skal man have sommerdæk på, der kan lede vandet bort. Kan dækkene ikke det, skøjter bilen af sted og er umulig at styre, fortæller Georg Nielsen, adm. direktør for Continental Dæk Danmark A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062