23948sdkhjf

Ny kompressorudvikling til benzinmotorer

Danske Rotrex i København, som i foråret indgik et joint venture samarbejde med engelske Torotrak i et nyt selskab Rotrak, har udviklet en kompressor til benzinmotorer, som lover nye tider for mindre benzinmotorers fremtid.

Systemet blev præsenteret ved en konference i Dresden den 24. september. Torotrak chefingeniør Davis Burtt:

- Det er nødvendigt at nedsætte CO2 udslippet fra mindre motorer efter downsizing princippet. Det er almindeligt at benytte turbo eller kompressorer. De små motorer når relativt hurtigt op på maksimum drejningsmoment, men de har en turbo-forsinkelse, og de virker først ved højere omdrejninger. Med den nye benzinmotor kompressor opnås den maksimale effekt hurtigere fra de lavere omdrejninger.

Benzinmotorer er generelt billigere end dieselmotorer, og de har en højere udstødningstemperatur, der gør turbo-kompressor sværere, fortæller David Burtt, som videre oplyser, at antallet af motorer med turbo eller kompressor vil stige fra 2,5 millioner i dag til 12 millioner i 2016. Små motorer med kompressor kan få en meget stor del af markedet.

Torotrak er børsnoteret i London og er blandt de førende indenfor CVT-transmissioner med mere og opererer med succes til alle slags køretøjer, også inden for landbruget, med kunder over hele verden.

Rotrex, der blev startet af Anders Kolstrup, opfandt den nye, mindre og lettere Rotrex kompressor, som samtidig er mere støjsvag og passer som fod i hose til det moderne downsizing princip. I 2008 fik Rotrex en pris af Frost & Sullivan for innovation. Rotrex har hovedkvarter i Herlev ved København.

Du kan læse mere om de to selskaber på www.torotrak.com og www.rotrex.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136