23948sdkhjf

Lynhurtig Lotus el-hybrid

Det engelske sportsvognsmærke Lotus er atter i front som hård konkurrent til Ferrari og Porsche fra 2014 med sin Elite.
Når Lotus lancerer sin Elite, går det engelske selskab i gang med en ny æra, men kunderne må vente til foråret 2014, før den kommer til salg.

Bilen er en 2+2, det vil sige med kneben plads til fire, men motorkraft er der ikke mangel på: 620 hk fra en 5,0 liters V8-motor, som er placeret langt bagude foran, med effekt fra to elmotorer i en hybridløsning med et maksimalt drejningsmoment på hele 720 Newtonmeter. Det giver en topfart på 315 km/t, og 0-100 km/t på kun 3,5 sekunder.

Lotus Elite er samtidig udstyret med KERS-power boost-systemet fra Formel 1 (Kinetic Energy Recovery System), og effekten overføres til baghjulene. Længde, bredde og højde er 4600/1900/1320 millimeter.

En million kroner

Den nye Lotus Elite bliver en hård konkurrent til blandt andet Ferrari og Porsche med nyere teknologi, og plads til fire i et design, der samtidig imponerer. Lotus oplyser, at prisen i England forventes at ligge på 115.000 pund, hvilket svarer til godt en million kroner, plus danske afgifter.

Fremtiden begynder her, oplyser Lotus, der blev startet af legendariske Colin Chapman i London i 1952, men i 1959 flyttede han til nyere faciliteter, og i 1966 til den nuværende adresse i Norwich ved en tidligere RAF flyveplads fra 2. verdenskrig.

Chapmans triumfer

Chapman var kendt som en yderst iderig igangsætter, der udviklede en del fine sportsvogne og racerbiler med stor succes i Formel 1, som gjorde mærket kendt.

Lotus vandt seks individuelle kørertitler og et for konstruktører. Jim Clark vandt VM i 1963 og 1965, Graham Hill i 1967, Jochen Rindt i 1970, Mario Andretti i 1978 og konstruktørmesterskabet vandt Chapman i 1973, hvor Jackie Stewart blev verdensmester i Tyrrell.

Chapman døde i 1982 af et hjertestop, kun 54 år gammel. I dag ejes Lotus af Proton i Malaysia, der netop har underskrevet en kontrakt med Toyota om levering af motorer i fremtiden. Lotus har i mange år også drevet en udviklingsafdeling med løsninger for andre bilproducenter, Lotus Engineering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11