23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

DEN TIDLIGERE DOBBELTE verdensmester i Formel 1, Fernando Alonso, vandt andet løb i træk efter sejren på Monza, da han kørte først i mål i aftenløbet i Singapore for Ferrari. Han blev fulgt til dørs af de to Red Bull kørere Sebastian Vettel og Mark Webber. Herefter kom Jenson Button, McLaren, Nico Rosberg, Mercedes, Rubens Barrichello, Williams, Robert Kubica, Renault og Adrian Sutil, Force India. Lewis Hamilton blev sendt af banen efter et sammenstød med Mark Webber. Det var tredje gang ud af fire løb, at Hamilton ikke kom i mål. Alonso avancerede til andenpladsen i stillingen med 191 point efter Webber, der fører med 202 point. Hamilton har 182 point, Vettel 181 point, og Button 177 point. Der resterer endnu fire løb. Næste løb er i Japan den 10. oktober.

POLSKE TOMASZ GOLLOB har vundet VM i speedway efter sejren i Italien, selv om der mangler endnu et løb i Polen. Han har været blandt de bedste i flere år, men det er først i år, sæsonen krones med guld. Det er første gang i 37 år, at Polen vinder det individuelle mesterskab. Nicki Pedersen blev nummer fire i Italien.

PAOLO ANDEEUCCI FRA Italien, vandt San Remo Rallyet i Peugeot 207 S2000 foran finske Juho Hänninen og Freddy Loix, Belgien, begge i Skoda Fabia S2000. Afdelingen er med i International Rally Challenge, IRC. Der resterer kun to løb, Storbritannien den 15.-17. oktober, og finalen på Cypern den 4.-6. november. Hänninen fører serien med 70 point foran Jan Kopecky, Tjekkiet, 50 point, og belgiske Freddy Loix, 36 point. Alle i Skoda. En sejr giver 10 point. Det skal gå meget galt, hvis ikke finske Hänninen løber med guldet i år.

JAN MAGNUSSEN ER MED i finalen om at være mest populær i den amerikanske Le Mans serie. Magnussen har tre gange tidligere vundet en lignende pris. Han førte afstemningen forleden foran sin makker Johnny O'Connell.

NÆSTE ÅR FYLDER Rally Monte Carlo 100 år. To danske hold er allerede tilmeldt den historiske afdeling af det berømte rally. Det er Lars Bækkelund/Arne Pagh, Fiat 128 Coupé 1972, Horsens og Middelfart, samt Bent Mikkelsen/Jens Gandrup, Alfa Romeo 1750 GTV 1968, Vejle og Odense. De to hold har valgt Glasgow som startby. De andre startbyer er Warszawa og Marrakech.

ROBBIN HARMS UDGIK af det italienske Grand Prix i 12. afdeling i Supersport Verdensmesterskabet, da motoren brød sammen på Imola-banen. Næste afdeling er 3. oktober.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078